1. STEP – eksfoilerer din hud // scrub  

Det vigtigste step er scrub. Huden regenerer sig selv, hvilket betyder at der sidder døde hudceller på vores kroppe, og der hvor der sidder døde hudceller bliver din selvbruner mørkest. Derfor er det utrolig vigtigt at få skrubbet alle de døde hudceller af, så din selvbruner bliver jævn og flot. Samtidig holder din selvbruner sig flottest og længst når kroppen er helt ren!

Husk at få barberet dig! Du kan med fordel bruge en shaving soap bar.

Når du skyller din krop i varmt vand åbner porerne sig og så risikerer du, at din selvbruner sætter sig i dine porer som små, brune prikker i huden, der ligner skumle hudorme. Du kan køre en isterning over huden for at lukke porerne – eller skylle din hud med iskoldt vand, inden du bruger selvbruneren, så porerne trækker sig sammen. Men husk, at din hud skal være helt tør, før du bruger selvbruner.

Her er mine yndlings metoder: 

  1. Brug en Loofah svamp eller scrub handske med almindelig sæbe, og herefter en body scrub med dine hænder.
  2. Brug Tan Eraser (brug den efter anvisningen) og vask den af sammen med Loofah svampen eller scrub handske for at få den gamle tan af, og scrub de døde hudceller af. Tan Eraser eksfoilerer huden samt er det en primer.

2. STEP – fugt 
Som sagt bliver selvbruner mørkest, hvor der er døde hudceller, men det gør den også på albuer, knæ, fødder og hænder, fordi vores hud er mere tørt de steder. Inden du påfører selvbruneren er det vigtigt at påføre fugt på disse områder. Jeg selv påfører også fugt i armhulen. Lad det trænge ind i huden inden du påfører selvbruner- altså et par minutter.

Jeg anbefaler at bruge body lotion fra Hemp Nation, som er ekstrem fugtgivende og en let lotion som hurtigt trænger ind i huden, og derfor kan du hurtigt komme i gang med selvbruneren.

Pleje af din selvbruner

Du skal pleje din selvbruner, og det gør du med en god fugtgivende body lotion, og igen vil jeg anbefale Hemp Nation, da CBD olien tilfører din hud en masse fugt og holder huden i balance. Brug body lotion mindst hver gang du er i bad. Faktisk vil din selvbruner være meget nemmere at få af, hvis du har plejet huden med fugt jævnligt.

3. STEP – selvbruner
Jeg anbefaler altid at påføre selvbruner med en selvbruner handske. Selvbruner handsken påfører selvbruneren jævnt og sørger for du ikke får selvbruner på hænderne, som kan begynde at farve huden inden du er klar til det step.

Til ryggen har b.tan lavet en unik ryghandske, som er en “handske” vi har ventet længe på! Alle handsker kan genbruges, og skal blot vaskes i vaskemaskinen på 30 grader og herefter lufttørres.

Gradual tan // Opbyg din farve
Alle selvbrunere på hjemmesiden er gradual tans. Det betyder at du kan opbygge din farve, og selvbrunerne ikke har markør/styre farve. Det betyder også at du ikke skal vaske nogen overskydende farve af dagen efter.

NU VI KLAR og din body lotion er trængt ind i huden.

  1. Påfør selvbruner på ryggen med ryghandsken.
  2. Påfør selvbruner på hele kroppen, samt arme og ben, VENT MED HÆNDER OG FØDDER.
  3. Resterne du nu har på handsken påfører du på hånden og former hånden, som havde du en appelsin i håndfladen. Kom godt og grundigt omkring.
  4. Så smører du de alle sidste rester på fødderne og kommer grundigt omkring!
  5. Til sidst smører du på body lotion på hænder og fødder grundigt og tørre dine håndflader i et lidt fugtig håndklæde og tørre undersiden af fødderne af også.
  6. Vent nogle minutter og tag noget løst tøj på. I morgen vågner du op med en smuk farve. Hvis du ønsker mere farve, gør du præcis det samme igen i morgen.

Rigtig god fornøjelse!

Du finder alt til en omgang selvbruner lige her!

Spørgsmål & svar om selvbruner

Sukkerstoffet, DHA, farver huden, når det reagerer med aminosyrerne i dit øverste hudlag. Derved dannes et pigment, der kaldes melanoidin i hudoverfladen. Når huden brunes ved solen, dannes til sammenligning melanin, der ligger i et dybere hudlag. Farven fra selvbrunerprodukter forsvinder, når de døde hudceller slides af.

Når du sørger for din hud er helt ren for døde hudceller, og du fugter din krop minimum efter hver bad, kan en selvbruner godt holde op til 14 dage. Hvis du dyrker meget sport eller er meget i vand, holder den lidt mindre tid. Gør dine bade forholdsvis korte, altså lange bade under en varm bruser er ikke god for din tan. Du kan med fordel opfriske din tan efter behov, inden de 14 dage er gået. 

Nej! Ingen af de selvbrunere som du kan købe her smitter ikke af. Selvbruner indeholder sukkerstoffet DHA, som reagerer på aminosyrerne i det øverste lag af huden, og derved bliver brunt. Med andre ord er det en farve, som lægger sig oven på huden. Farven holder, indtil kroppen afstøder de hudceller, som har taget farve – hvilket er cirka tre-fem dage. Husk du husker at bruge din body lotion kan din tan være flot og pæn i op til 14 dage.

Der findes ingen dokumentation på at selvbruner er skadelig for hverken ammende eller gravide. Det er typisk altid det øverste lag af huden der påvirkes når du bruger selvbruner. Der skulle derfor ikke være noget til hindre for at bruge en selvbruner under graviditeten.

Ja, og derfor skal du stadig huske at bruge solfaktor når du er ude i uv lys, samt kan du beskytte dig yderligere med Blue Light mod din telefon og computer skærm. Selvbruner farver og tilfører huden fugt, intet andet!

En selvbruner gør dig ikke kun brunere – den kan også forberede din hud til solen. Men kun i lille grad. Solbeskyttelsesfaktoren er på ca. 2-3. Så uanset hvilken type selvbruner du bruger, skal du beskytte dig med solcreme, når du opholder dig i solen. Husk din solfaktor!

Det flotteste resultat får du ved at påfører body lotion inden og efter selvbruner. Vær grundig!

Du kan tidligst få din selvbruner af, når der kommer døde hudceller. Så 3-5 dage og du kan med fordel bruge Tan Eraseren og en Loofah svamp.

Din selvbruner skal plejes med fugt. Jo mere fugt, desto bedre! Fordelen er også at min selvbruner er langt nemmere at få af, hvis du har været flittig til at fugte din hud!

Selvbruner blev opfundet ved et uheld 

Det er sukkerstoffet dihydroxyacetone (DHA), som farver din hud brun, når du anvender en selvbruner. DHA’s virkning blev opdaget i 50’erne, da forskeren Eva Wittgenstein fra University of Cincinnati testede stoffet som næringsstof til børn med en forstyrrelse i sukkerstofskiftet. Når børnene spildte stoffet eller spyttede det ud, blev huden brunfarvet få timer efter. Efterfølgende eksperimenterede hun med at påføre det sin egen hud for at teste effekten. Den første selvbruner kom på markedet i 1960’erne.